Kattaen eller kattalemuren er nok den mest kendte af alle lemurarterne. Den lange hvide hale med sorte ringe, den bløde og nærmest plysagtige grå og hvide pels, de store orange øjne omkranset af en kraftig, sort kant og dens sjove og karakteristiske adfærd har gjort den til et kendt og populært dyr i hundredvis af zoologiske haver verden over.
Sociale dyr, men hunnerne bestemmer
Kattaen er et socialt dyr, der lever i grupper på op til 20 individer med både hanner og hunner. Hunnerne bliver fortrinsvis i flokken efter at de er blevet kønsmodne, mens hannerne finder andre flokke eller starter en ny. Dette er en god måde at undgå indavl, da det således kun er hunnerne i flokken, der er beslægtede med hinanden.
Til forskel fra de fleste andre gruppelevende pattedyr, er det hos kattalemurerne hunnerne der bestemmer. Men hunnerne og hannerne har hvert deres hierarki, og kampen om dominans udkæmpes hos hvert køn for sig. Hunnernes duftkirtler er mindre veludviklede end hannernes, og der er grund til at tro, at hunnernes magtkampe hovedsageligt foregår i form af fysiske styrkeprøver. Dette kan undertiden resultere i voldsomme kampe, hvor spark og bid bruges som effektive og nogle gange dødelige våben. Så pladsen som dominerende hun er ikke noget man kommer nemt til – den stærkeste vinder. Men når hierarkiet er etableret er det ofte stabilt over meget lang tid. Kun under brunstperioden kommer der uro i geledderne og frisk blod vil kæmpe for en bedre plads.
Hos hannerne er det som regel den ældste, der er øverst i rangordenen. I parringssæsonen kommer der imidlertid også her uro i hierarkiet og særligt de helt unge hanner vil forsøge at tilkæmpe sig en højere rang og dermed øge chancerne for at blive valgt af en hun. Der vil være hektisk aktivitet, for når hunnerne kommer i brunst varer det kun mellem 6-24 timer, og så gælder det om at være parat, når hun vælger en partner. Den dominerende han får som regel lov til at parre sig med flest hunner, men de unge hanner har også en chance, især hvis de har sikret sig plads højere i hierarkiet.
Selvom lemurer finder meget af deres føde på jorden, foregår en stor del af livet i træerne, hvor de både sover, leger, og spiser. Lemurer er bygget til at færdes i træer og de lange, kraftige bagben gør dem til fortrinlige springere fra træ til træ. Ligesom mennesket, og alle andre abearter, har lemuren en modstillet tommelfinger, som effektivt kan gribe om grenene og plukke frugter fra træerne.
Parringssæsonen varer fra april til maj og efter ca. fem måneder (135 dage) føder lemurhunnen sine unger. Oftest får de kun én unge ad gangen, men det sker, at der kommer to. I zoologiske haver er det mere almindeligt, at der fødes tvillinger. Her har de også bedre mulighed for at klare sig, da der ikke er kamp om føden. De første to uger bliver ungen eller ungerne båret på maven af deres mor. Derefter flytter de op på ryggen. Hvis der er to, sker det at en anden hun bliver babysitter og lader en unge ride på sin ryg. Efter ca fem måneder klare ungerne sig selv.
Lemurer lever ikke længe i forhold til andre aber af samme størrelse. I naturen bliver de sjældent mere end 15 år gamle, i fangenskab er en alder på over 25 år ikke ualmindelig.
En synlig hale
Kattaernes udseende, mere specifikt den markante hale, har bl.a. dannet grundlag for dens engelske navn, Ring-tailed lemur (”lemuren med ringe på halen”). Men halen er ikke kun til pynt. Den bruges som del af et komplekst kommunikationssystem både indbyrdes i flokken, og som signal til andre flokke. Kattalemurer bruger en trediedel af deres tid på jorden, hvor den finder en del af sin føde, såsom græsrødder og planteskud og til tider græshopper, biller og andre insekter. I skov og højt græs kan lemurer være svære at se, men den op mod 60 cm lange hale kan, når den løftes direkte op i luften, nå op over græsset. De markante sorte ringe på den hvide hale, skaber en iøjefaldende kontrast, som er vigtig, for faktisk har kattalemurer et relativt svagt syn. Den synlige hale er dog effektiv, både til at holde flokke sammen og som signal flokke imellem.
Vigtige dufte
Hvad kattalemurerne mangler i synssansen, kompenseres der for med den yderst veludviklede høre- og lugtesans. Kattalemurerne udskiller sekreter fra flere forskellige kirtler rundt omkring på kroppen. I disse sekreter findes der så mange forskellige duftstoffer, at selv meget komplekse og unikke informationer kan viderebringes via duft. Det kan være informationer om styrke, alder, status og hormonelcyklus og så et lille slags visitkort som specifikt fortæller, hvem afsenderen er. På denne måde kan kattaerne skelne hvert enkelt individ fra hinanden, og det er også muligt at genkende individer fra andre flokke, som færdes i området.
Mellem flokke bruges duft til at opretholde territorier. Afmærkninger (urin og andet sekret fra kirtler mellem bagbenene) sættes på buske eller træstammer, ved at lemuren står på hænder og strækker bagenden op, så duften kan afsættes på en lodret overflade.
Internt i flokken bruges duftstofferne på en noget særpræget måde. Hannernes interne hierarki opretholdes nemlig til dels med såkaldte duftkampe (stink fights), hvor de smører halen ind i duftstoffer fra kirtler på underarmen og skulderen og dernæst fører halen op over hovedet og vifter med den i retning af modstanderen. Det er mærkeligt, at forestille sig hvordan sådanne duftkampe kan vindes, men informationer om styrke og status findes i duften og på denne måde mindskes antallet af fysiske kampe og risikoen for skader minimeres.
Ikke overraskende er duftstoffer også meget vigtige kønnene imellem. Ny forskning viser, at duftstoffer i urinen kan indeholde informationer, som gør hunnerne i stand til at vurdere ikke bare hvem, der er stærkest og har høj status, men også hvem, der har en passende genetisk profil. Denne profil skal være så forskellig fra hendes egen som muligt for at forhindre indavl. Mangfoldigheden skal bevares.
Komplekst lydrepertoire
Kattalemurer har et rigt repertoire af lyde, som de bruger til territorievedligehold og –tilkæmpelse, alarmkald, gruppesammenhold og i indbyrdes kampe. Repertoiret består af 28 forskellige stønne/sukke-lyde, hyl, tuden og spinnelyde, samt alarmkald. De fleste af lydene bruges til at holde gruppen sammen og på denne måde ved de hele tiden hvor alle medlemmerne af flokken befinder sig. Andre lyde bruges til at advisere om gruppens placering overfor andre grupper og herved opretholde deres territorium. De forskellige alarmkald bruges til at advare om tilstedeværelsen af et rovdyr i luften, såsom rovfugle og fra jorden,som slanger og fossaen. Og adskillige lyde bliver brugt til at signalere sindsstemninger og intentioner i forhold til direkte interaktioner, individerne imellem.
Varmeelskende soveklumper
En anden ting, som kendetegner kattaen er den specielle solbadningsadfærd, hvor dyret sætter sig på bagenden med ben og arme ud til siden og med maven mod solen. Det kan nærmest beskrives som en slags meditations- eller buddha-lignende stilling, hvilket ofte har været med til at menneskeliggøre denne adfærd, selvom der selvfølgelig hverken er religiøse eller filosofiske motivationer bag. Det er blot en effektiv måde at udnytte solvarmen på, for at få lidt ekstra kropsvarme, især tidligt på dagen hvor det godt kan være koldt. Når lemurerne skal sove eller hvile sig, deler de sig op i små sovegrupper og for at holde varmen sidder de helt tæt sammen i en lille klump eller på række ryg mod mave.
Naturbevarelse
Til trods for at kattalemuren ikke er den mest truede af lemurarterne, bruges den som en slags ambassadør for de mange truede dyrearter på Madagaskar. Øen har et helt specielt dyre- og planteliv og mange af disse arter findes ingen andre steder på jorden. Den stigende befolkningstilvækst på Madagaskar stiller større og større krav til adgangen til ressourcer, såsom tømmer, kul og vand. Dette går hårdt ud over naturen og det rammer ikke kun lemurerne, men også de mange andre dyre- og plantearter som er stærkt truede af udryddelse. Det er derfor vigtigt at disse områder bevares og beskyttes mod ødelæggelse, så vi på denne måde kan sikre om fremtid for Madagaskars fauna og flora.
(udgivet i ZooNyt nr. 2 2010)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.