Brunskuldret våge

Den brunskuldrede våge er på størrelse med den, for os danskere, mere kendte musvåge. Men til trods for ligheden i størrelse og dansk navn er de to fugle ikke tæt beslægtet med hinanden. Denne hurtigt flyvende og meget navigationsdygtige våge er udbredt på store dele af det amerikanske kontinent, fra det sydlige USA, gennem Mellemamerika, til de nordlige dele af Argentina.

Den brunskuldrede våge kan noget, som meget få andre rovfugle kan, nemlig jage i flok. På denne måde er det muligt for den at fange flere og større byttedyr end andre rovfugle på samme størrelse. Ulempen ved at jage i flok er, at der skal fanges nok til, at alle kan få. Men undersøgelser har vist, at både størrelsen og mængden af byttedyr fanget i flok, opvejer tabet ved at skulle dele.

Samarbejdet i en jagt giver adgang til grupper af dyr, som det ellers dårligt kunne betale sig at jage.  En anden fordel er, at chancerne for at opdage byttet øges, når der er flere fugle, der kan holde øje samtidig.
Der er som regel fem eller seks fugle i en jagende flok, og de kan benytte sig af forskellige teknikker. En af metoderne er ”klapjagt”, hvor et par af fuglene opskræmmer eksempelvis kaniner, som trykker sig i græsset. De resterende fugle i flokken holder udkig fra træer længere fremme og kan så fange kaninerne, når de kommer løbende forbi. Flokken kan også flyve samlet og lede efter byttedyr på jorden eller i luften. Når et bytte opdages sætter en af fuglene jagten ind. Lykkes det ikke for den første fugl at fange byttet, tager en af de andre over. På denne måde kan de udmatte byttet og nemmere fange det til sidst.

Også omkring parring og yngelpleje er der tale om samarbejde. Brunskuldret våge yngler ofte i trekløvere, hvor en hun parrer sig med to hanner. Og reden bygges og vedligeholdes i samarbejde mellem de tre og ofte andre fugle. Reden bygges af grene, kviste og blade og heri lægges 2-4 æg. Reden placeres på toppen af kæmpekaktusser, i træer eller i menneskeskabte konstruktioner (f. eks.højspændingsmaster). Efter en rugetid på omkring 35 dage udklækkes ungerne, der så er flyveklare 40 dage senere. Men ungerne bliver i nærheden af reden de næste 3-4 måneder, nogle gange op til et år. Hunnen er i mange tilfælde klar til at parre sig igen efter kun 1-2 måneder. Det betyder, at nummer to kuld kan udklækkes, før det første kuld har forladt reden. Dette lyder ikke umiddelbart som en fordel, for der jo så bare er flere munde at mætte. Men det første kuld unger hjælper forældrene med at bringe føde til reden, ligesom de er effektive i at forsvare reden mod farer. Primært den store amerikanske hornugle, men også ravne og prærieulve er kendt for at tage de unge våger.

Brunskuldret våge menes at kunne leve op til 12 år i det fri. Den anses ikke for at være globalt truet og er derfor ikke omfattet af en international fredning. Men i USA er der lavet en fredningsaftale, som beskytter fuglene mod illegal jagt og chikane. De fleste af vågerne er dog offer for en helt anden trussel: rigtig mange af dem dør af elektrochok, når de samles i store flokke på højspændingsledninger eller master ved transformatorstationer. I nogle områder i USA dør over halvdelen af fuglene på denne måde.

(udgivet i ZooNyt nr. 4 2009)