Plettet hornugle

Til trods for et vingefang på omkring en meter og en cirka halv meter lang krop, hører den afrikanske plettet hornugle til en af de mindre hornugler og er for eksempel langt mindre end den store hornugle som bl.a. lever i Danmark. Plette hornugle fanger og spiser derfor også mindre byttedyr, primært insekter, edderkopper, skorpioner og mus. Men den er faktisk næsten altspisende, så også flagermus, pindsvin, frøer, snegle og fugle, såsom duer og terner, kan være på menuen. Uglen er udbredt i hele den sydlige del af Afrika fra øst til vest, og har tilpasset sig mange forskellige naturtyper, lige fra savanne og ørken til åben skov og bjergområder. Føden afhænger derfor meget af, hvad der er tilgængeligt i det område den lever i.

Hornuglen har en fantastisk hørelse, som bruges, når den skal finde et bytte om natten, hvor den er mest aktiv. De store øjne hjælper dog også til i det svage lys. Den mest brugte jagtteknik er at sidde i et træ eller på et klippeudspring og lytte efter byttedyr. Når byttet er lokaliseret, svæver uglen ned til - og herefter lavt henover - jorden og fanger byttet på jorden. Lidt sjældnere sker det, at den fanger flagermus og fugle i luften. Uglen har sågar formået at udnytte moderne teknologi og kan nogle gange ses sidde under en lygtepæl og vente på de insekter og flagermus, som tiltrækkes af lyset.

Som det er typisk for hornugler, har den plettede hornugle også et par ”horn”, som er to fjerduske, der stritter lige op fra hovedet. Der er mange spekulationer om funktionen af disse ”horn”, men den kendes ikke med sikkerhed. Nogle har foreslået, at hornene er med til at lede lydvibrationerne ned i ørekanalerne, som er placeret lige nedenunder.

Når uglerne har dannet par, bliver de sammen hele livet og vil i mange tilfælde også bruge den samme rede hele livet. Reden laves gerne i en lille hulning på jorden under et træ eller en busk. I nogle tilfælde etableres reden på et klippeudspring eller ovenpå en væverfuglekoloni. De 2-4 æg ruges ud af hunnen i løbet af ca. 30 dage, og efter yderligere en måned er ungerne klar til at forlade reden. For de unger, der udklækkes i en rede, som ikke er i jordhøjde, kan der gå et par uger ekstra, før de forlader reden. I disse tilfælde er det nemlig vigtigt at flyvefærdighederne er helt færdigudviklede. Men der går endnu seks uger før ungerne bliver helt uafhængige af forældrene og søger væk fra området, ud på egne vinger for at finde deres eget lille område på de store vidder i det sydlige Afrika.

(udgivet i ZooNyt nr. 4 2009)